Gummityper

For at gummiemnet får den rigtige funktion og levetid, er det vigtig at vælge den rigtige gummitype. Vi vurderer hvilken gummitype, der er mest optimal til de forskellige gummiemner udfra hvilket miljø de udsættes for samt hvad der er økonomisk bedst. Gummityperne har unikke egenskaber og findes i mange varianter indenfor hver type, så nogle typer kan brandhæmmes, godkendes til fødevarekontakt, drikkevand osv. Vi anvender kun europæiske leverandører af gummiblandinger, som sikker os en høj og ensartet kvailtet fra leverance til leverance samt kan tilbyde den ønskede dokumentation mht. bl.a. fødevarekontakt.
Der findes gummityper et hvert formål, se en kort forklaring nedenfor på de mest almindelige:

 

NR – naturgummi
Har meget høje mekaniske egenskaber så som rive-, træk- og slidstyrke, derfor anvendes gummitypen ofte til vibrationsdæmpere med stor belastning, som ikke udsættes for sollys og olie. Kan anvendes fra -50 til 80°C
SBR – Styren-butadiengummi
Har næsten lige så gode mekaniske egenskaber som NR, men tåler lidt bedre ozon. Gummitypen anvendes også til buffer, vibrationsdæmper og i dækproduktion. Kan anvendes fra -25 til 90°C
NBR – nitrilgummi
Har stor bestandighed overfor olie, benzin og nogle opløsningsmidler, men tåller ikke ozon. Anvendes ofte i fødevareindustrien til tætninger, pakninger. Kan anvendes fra – 15 til 90°C
EPDM – Ethylen-propylengummi
Har stor bestandighed overfor ozon, syrer og baser, men tåler ikke olie og benzin. Bruges til vindueslister samt pakninger i fødevareindustrien, tætninger til drikkevand, hvor rengøring foregår med syrer/baser. Kan anvendes fra -50 til 130°C
CR – chloroprengummi
Har en god bestandighed overfor olie og ozon og tåler fleksende bevægelser. Kan brandhæmmes og fået kun i sort. Anvendes hvor pakningen udsættes for havvand, ozon og olie, så er ideel til offshore. Kan anvendes fra -20-90°C
VMQ – Silikonegummi
Har stor varme- og kuldebestandighed, god ozon- og kemikaliebestandighed samt elektrisk isolationsevne. Kan fås transparent og anvendes derfor ofte i fødevare- og medicinalindustrien. Dyr gummiblanding. Kan anvendes fra -50 til 200°C
FKM/FPM – flourgummi (Viton)
Har gode mekaniske egenskaber samt store kemikalie- og varmebestandighed. Meget dyr gummiblanding og anvendes derfor til specielle pakninger som udsættes for stærke kemikalier og varme. Fås ikke i hvide farver. Kan anvendes fra – 15 til 200°C
HNBR – Hydrogeneretgummi
Har de samme egenskaber som NBR, men kan tåle temperaturer op til 150°C og mere kemikalieresistent. Bruges til pakninger og tætninger ved høje temperaturer. Dyr gummiblanding. Kan anvendes fra -25 til 150°C
IIR – Butylgummi
Har lav permeabilitet overfor oxygen og nitrogen, derfor anvendes gummitypen til bil- og cykleslanger. Virker ”død” indtil 80°C. kan anvendes fra -40 til 110°C
TPU – termopastisk polyurethan.
Har meget høje mekaniske egenskaber, bliver mørk af ozonpåvirkning, så skal indfarves for ozonbestandighed. Anvendes som pakning, hvor der er stort slid. Kan anvendes fra -40 til 80°C
TPE – termoplastisk elastomer.
Har gode mekanise egenskaber og kuldebestandighed, tåler ikke olie og mange opløsningsmidler. Har lav vandkvældning samt gode elektriske egenskaber og anvendes til fleksible elektriske ledninger. Kan anvendes fra -50 til 70°C

Skal du have hjælp til valg af gummitype til dig nye gummiemne – kontakt teknisk salg her.

farvet silikoneemne til ultralydsskanner
EPDM-gummi med alu-indsats til ultralydssvejser
pakning til LCP armatur
tætningsring til TPE
 

Banner gul 847x274

Olet iso