Naturgummi eller NR - Stor rive-, træk- og slidstyrke

Naturgummi, kaldes også NR, er god til vibrationsdæmpning og til stor belastning. Ikke egnet til udendørs og kemiske påvirkninger. Lad os hjælpe med at finde den rigtige gummitype til opgaven.

Kontakt os
NR gummi - Naturgummi, bruges ofte til kombinationer med metal

Naturgummi – Den ældste form for gummi

Naturgummi med kaldenavnet NR gummi er den ældste form for gummi og set på verdensplan udgør den ca. 40% af den samlede gummiproduktion. NR gummi fremstilles ved dyrkning af Hevea Brasiliensis træ. som stammer fra Sydamerika. Herfra tappes saften, Latexen, som så koges ind til formbart gummi.

Materialet produceres primært i Thailand, Indonesien, Indien, Malaysia, Kina og Vietnam. 

Naturgummi er et miljøvenligt valg i forhold til de syntetiske gummityper.

NR Gummi til mange formål

NR gummi kan bruges til mange forskellige formål. Særligt indenfor byggeri, marine og til industri, i form af transportbånd, vibrationsdæmpere, pakninger og gulve. 

Mange kender også naturgummi fra legetøj, sutter og sko. Gummitypen anvendes i mange brancher og ikke kun i industrien og bruges til utallige formål. Det er dog ikke velegnet til brug i sollys eller hvor det kommer i kontakt med olie.

Naturgummis egenskaber gør det alsidigt

Natur gummiets egenskaber gør at det er et alsidigt materiale til brug i mange sammenhænge. Det har rigtig god træk og slidstyrke, samt en meget god elasticitet. Det fås i forskellige hårdheder fra 30 – 95 SH.A og i mange forskellige farver. Gummitypen kan bruges ved temperaturer mellem -50 – 80°C og bruges ofte til store belastninger. 

Den alsidige gummitype kan vulkaniseres  og kombineres med mange forskellige materialer. 

Lad os hjælpe med valg af gummitype

Vores mange års erfaring med gummiproduktion og bearbejdning betyder at vi kan hjælpe med professionel sparring og samarbejde, til at få den helt rigtige kombination af gummityper til dit produkt. Vi rådgiver ud fra dine idéer og krav til det færdige produkt.