Din professionelle samarbejdspartner, når du skal bruge gummiemner

Med mange års erfaring i produktion af gummiemner er Olet Industrigummi A/S din professionelle samarbejdspartner af gummiemner i høj kvalitet.

Kontakt os
Rådgivning i design af gummiemner

Olet Industrigummi A/S – En familieejet virksomhed

Olet Industrigummi A/S er en familieejet virksomhed og alt vores produktion foregår i Danmark. Vi kan derfor hurtig hjælpe med hasteopgaver, når Du skal have projektet til at falde på plads.

Hos Olet Industrigummi A/S får Du rådgivning på specialistniveau, så Du sparer tid og kan gøre det Du er rigtig god til. Det kræver stort kendskab til gummitypernes unikke egenskaber, at vælge den helt rigtige type til et specifikt projekt. Derfor er Vi med dig hele vejen fra idé til færdigt produkt.

På vores adresse i Vejen, har vi en specialiseret og fleksibel produktion af kundespecifikke, formstøbte gummi emner.
Vi har en egenproduktion af gummiskær til sneplove og afspærringsballoner til rørledninger.

I mere end 70 år har vi leveret gummi emner til mange forskellige brancher, som f.eks. landbrug-, elektronik-, maskin-, design- og fødevareindustrien samt offshore og vedvarende energi.

Vores nære samarbejde med førende råvareleverandører og videncentre sikrer en professionel rådgivning og optimale løsninger.

Ved at vælge Olet Industrigummi A/S som leverandør og partner får I følgende:

• Mange års erfaring i fremstilling af kundespecifikke gummiemner
• Stor viden om rådgivning i udviklingsfasen med design af kundens nye gummiemner
• Fleksibel og hurtig leveringstid, da alt produktion foregår i Danmark
• Stor erfaring med produktion af gummi/metalforbindelser, da vi har egen klargøring og dermed styr på processen
• Producerer emner med vægt fra 1 g til 40 kg
• Fleksibel seriestørrelse fra under 10 stk til over 100.000 stk

Vores målsætning

Vores målsætning er, at vore produkter opleves som en indfrielse af forventningerne til gedigen kvalitet og stor pålidelighed.

Der investeres løbende i ny teknologi og rationelt produktionsudstyr, så vi til enhver tid kan imødekomme dine ønsker.

For at sikre høj ensartet kvalitet, et sikkert arbejdsmiljø og hensyntagen til miljøet, har vi opbygget et kvalitetsstyringssystem, som er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015 og overholder lov- og myndighedskrav for miljø og arbejdsmiljø.

Dansk producerede gummiemner

Alt vores produktion foregår i Danmark. Det har vi valgt for at kunne sikre at vi altid leverer en høj og ensartet kvalitet af gummiemner. Det er også vigtigt for os, at vi kan levere til tiden og sikre vores kunder en høj leveringssikkerhed.

Historien bag Olet Industrigummi A/S

2019 Tina Kragh indtræder som direktør. Ib Kragh har ejet virksomheden i 30 år pr. 1. marts

2017 Maskinparken udvides med endnu en 80T sprøjtestøbemaskine

2016 Kvalitetsstyringssystemet opgraderes til ISO 9001:2015

2014 Der investeres i en ny sandblæser, da antallet af ordre på gummi/metalforbindelser øges

2013 Virksomheden bliver ISO 9001 certificeret.

2011 Maskinparken udvides med 1 ny sprøjtestøbemaskine med 220 ton lukketryk.

2007 Maskinparken udvides med 2 nye sprøjtestøbemaskiner med henholdsvis 50 og 160 ton lukketryk.

2005 Maskinparken udvides med 1 ny vertikal sprøjtestøbemaskine med 400 ton lukketryk.

2005 En optisk målemaskine installeres og etablering af laboratorium påbegyndes.

2005 Selskabsformen ændres til A/S.

2005 Virksomheden modtager Vejen Erhvervsråds pris, for sit store engagement, specielt det rummelige arbejdsmarked.

2004 Flytter virksomheden til nye og større lokaler på Vinkelvej 3 i Vejen. Der er nu 30 medarbejdere og yderligere en sprøjetstøbemaskine indkøbes.

2001/2002 Udvides maskinparken yderligere med 2 nye sprøjtestøbemaskiner. Virksomheden beskæftiger nu 22 medarbejdere

2001 Olet Industrigummi overtages af et af ejerne stiftet holdingselskab.

1999 Udvides ejerskabet i firmaet og døtrene Connie Rosengreen og Tina Kragh bliver medejere.

1998 Kvalitetsstyrings-systemet opdateres og der indføres et miljøstyringssystem efter DS/ISO 14001. Administration og maskinpark udvides.

1996 Udvides lageret og samtidigt oprettes en afdeling til forbehandling af metaldele.

1995 Indføres et dokumenteret kvalitetsstyringssystem efter DS/ISO 9002.

1989 Overtager nuværende ejer Ib Kragh virksomheden. Virksomheden flyttes og maskinparken udvides. Der er 3 medarbejdere.

1979 Skifter firmaet navn til Olet Industrigummi ApS og langsomt udvides produktionen med andre formartikler.

Fra 1957 Ændrede produktionen sig til også at fremstille gummikomponenter til maskiner til vedligeholdelse af veje.

I 1947 Startede virksomheden med reparation af gummistøvler og cykeldæk. Produktionen udviklede sig til reparation af bildæk og pålægning af slidbaner.