TPE - Termoplastisk elastomer har god rive-, træk- og slidstyrke

TPE gummi tåler ikke opløsningsmidler og olie, men har en god kuldebestandighed og mekaniske egenskaber. Lad os hjælpe med at finde den rigtige gummitype til opgaven.

Kontakt os
TPE gummi eller termoplastiske elastomer kan bruges til mange formål

TPE – Et gummilignende materiale

TPE er et gummilignende materiale, som det er muligt at forarbejde til for eksempel sprøjtestøbning eller ekstrudering.  Termoplastiske elastomer er fremstillet af materialer som PP, PBT eller PA, som kombineres med bløde gummimaterialer.

Gummitypen kan let farves og omstøbes på forskellige termoplastiske materialer med en rigtig god vehæftning.

Materialet har gummilignende egenskaber og fås med forkellige egenskaber i forhold til temperaturbestandighed, kemikalieresistens og evne til gendannelse efter kompression.

Anvendelsesmuligheder for termoplastiske elastomer

Termoplastiske elastomer kan finde anvndelse til mange formål. Da materialet har gode elektriske egenskaber, bruges det blandt andet til fleksible elektriske ledninger. Men det kan også bruges til bløde dele af værktøj, kabelstrømper, tagdækningsmembraner, vinduestætninger og meget mere.

Gummitypen har gode mekaniske egenskaber og kuldebestandighed, men tåler ikke olie og mange opløsningsmidler. Det har en lav vandkvældning og kan anvendes fra -50 til 70°C 

Der findes flere typer af TPE

Der findes idag et stort udvalg af TPE typer:

  • TPE-O
  • TPE-V
  • TPE-U
  • TPE-S
  • TPE-E
  • TPE-A

I daglig tale ekskluderer man ofte “e”, hvilket betyder at man taler om TPO, TPS, TPV, TPE, TPU og TPA.
Alle disse typer har forskellige egenskaber, der adskiller sig på blandt andet, hårdhed, temperaturbestandighed, kemikalieresistens, elasticitet og kompressionsevne.

Skal vi hjælpe med at finde den rigtige materialetype?

Vi sidder klar til at hjælpe med professionel rådgivning til valg af den helt rigtige gummitype, til dit projekt. Vores mangeårige erfaring med produktion af gummiemner betyder at vi kan tilbyde sparring hele vejen fra idé til færdigt produkt.